mandag den 14. april 2008

Ting 23: Evaluering

Beskriv dine oplevelser med 23 ting (gør det ved at skrive en kommentar på Ting 23) og nævn eventuelt en eller flere ting, som du gerne ville have haft med.

Du kan f.eks. skrive noget om et eller flere af følgende punkter:
  • Hvordan har det været at lære nyt på denne måde?
  • Har forløbet haft en tilpas længde?
  • Hvilke ting har været de mest spændende at arbejde med?
  • Hvilke ting tror du at du vil blive ved med at bruge privat?
  • Hvilke ting tror du at du vil blive ved med at bruge arbejdsmæssigt?
  • Har du noget generel ris/ros til forløbet?

torsdag den 10. april 2008

Ting 22: Billeder og videoer fra din mobil til din blog



I ting 2 lavede du din egen blog. Siden dengang har du skrevet lystigt i den :-)

Har du en mobiltelefon med kamera kan du sende film og billeder direkte ind på din blog (eller til din e-mailkonto på aabenraa.dk eller til din private mail).

Der er 2 ting der skal gøres:

1. Din blog skal tildeles en email-adresse. Det gøres når du er logget på din blog.
2. Din mobil skal sættes op til at kunne sende en email (hvis den ikke allerede er det).

Eksperterne hjælper dig gerne :-) med at gøre begge dele - bare kontakt dem hvis du er interesseret..
For at hjælpe dig skal vi bruge dig og din telefon, og du skal vide hvilket teleselskab du har abonnement hos.
Lidte afhængig af telefonmodel og abonnementstype+teleselskab kan det tage kortere eller længere tid at hjælpe dig.


Eksperter:

Brian Borst Hansen, Haderslev, borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Svend Clausen, Haderslev, svjc@haderslev.dk tld: 21 21 61 15
Steen H. Boisen, shbo@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8080

onsdag den 2. april 2008

Ting 21: Tagging

Ting 21a: Delicious


Få styr på dine online bogmærker
I denne uge handler 23 ting om at holde styr på din sikkert stadig voksende linksamling. Sandsynligvis har du allerede gemt dine favoritsteder på nettet under Bogmærker. Du kender sikkert problematikken med, at du bruger en anden computer end den, hvor du har gemt dine Bogmærker, og så mangler du dem. Det er der heldigvis råd for. Og det er bl.a. her, linkdelingstjenesten del.icio.us er en fordel.







Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. Endvidere har du mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Din opgave er nu at oprette din egen del.icio.us konto. Det gør du på: http://del.icio.us/
Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på ”post”.

Herefter skal du tilføje en lille beskrivelse og tilføje nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord). Hvis det er et link, du ikke ønsker at dele med andre, kan du fravælge det i boksen "do not share".


Lidt om tagging.

At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting. Vi har tidligere beskæftiget os bl.a. med LibraryThing og Flickr, som begge er sjove og nyttige online-tjenester, der også benytter sig af 'tagging'.

Vil du vide mere?
Så klik ind på Randers-Herning-Københavnudgaven af 23 ting - her finder du flere uddybende oplysninger.




Technorati indekserer pt. ifølge deres egne oplysninger over 83 millioner weblogs, og tilbyder personaliserede services for de bloggere, som registrerer deres blogs hos Technorati.

I starten var Technorati en ren weblog-søgemaskine, men i dag forsøger tjenesten at dække hele spektret af 'sociale medier' – altså også fx sociale billede- og videotjenester som Flickr og YouTube.

Din blog, billedkonto etc. bliver ofte automatisk fundet af Tehnorati hvis du bruger de kendte og populære tjenester som Blogger og Flickr, men der er mange fordele ved at registrere sin blog direkte hos Technorati og få adgang til Technoratis ekstra services, herunder deres tag-faciliteter.

Når du søger via Technorati, så kan du afgrænse til ord i artikler; tags, eller data om kilden, fx en weblog - det er både smart og nyttigt.

Start med at oprette en konto hos Technorati på
http://support.technorati.com (Klik på 'Join')


Når du har oprettet kontoen, så brug lidt tid på at udforske mulighederne i Technorati. Klik på alle menu-punkterne fra forsiden - og få en forståelse af hvad Technorati gør og tilbyder.


  • Leg med søgemulighederne på Technorati. Prøv den avancerede søgefunktion og søg fx efter '23ting' i henholdsvis keywords, tags og blogs - læg mærke til forskellen i søgeresultaterne.
  • Udforsk forsidens menu-indgange. Er der noget der overrasker, er spændende, måske værd at læse?

Husk at skrive et indlæg på bloggen om dine oplevelser med tagging.

Eksperter:

Sonja Nielsen disnie@gmail.com, Tlf: 7434 7700

Karin Sandal Pedersen karin.sandal.pedersen@gmail.com, Tlf.: 7434 7727

Bente Christiansen aabbsc@gmail.com, Tlf.: 7376 8055

Jesper Lund aabjkl@gmail.com, Tlf: 7376 8041

fredag den 28. marts 2008

Ting 20: Funability! - billedgeneratorer eller Vod:pod

Funability - muligheden for at have det sjovt! Ifølge Tim Spalding, der har lavet LibraryThing, kan selv katalogen godt være sjov. En god hjemmeside skal tilbyde muligheden for at havde det sjovt sideløbende med det seriøse. For at gennemføre den 20. ting, skal du arbejde med billeder eller video'er.

Del 1: Lav sjove billeder
Du skal bruge en generator, ikke en til at lave strøm, men en der kan lave billeder! Med en billedegenerator kan du let lave sjove eller spændende billeder til fx hjemmesiden eller plakater. Eller hvad med et nyt billede som baggrund på din computer?















Ressourcer
Her er et par eksempler på billedegeneratorer, prøv også selv at finde flere. Brug din ynglings-søgemaskine eller prøv Flickr eller 23.
Catalog Card Generator
Letter James - image personalisation
http://www.txt2pic.com/ - Laaaang liste med billedgeneratorer
------

Del 2: Lav din egen tv-station med Vod:pod
Med Vod:pod kan du lave din egen videokanal eller lave en sammen med andre. Med Vod:pod kan du søge efter videoer i flere baser og samle dem i én kanal. Du kan dele dine videoer eller ligefrem se dem sammen med andre.


Fri leg
Øvelsen til ting nr. 20 går ud på enten at lege med billeder, video eller begge dele.
a.
Leg med nogle billedegeneratorer og lav forskellige billeder. Læg billederne på din blog og skriv lidt om, hvad du synes om det. Husk at linke til de generatorer, du har brugt.
--- eller ---

b.
Opret dig som bruger på Vod:pod og søg efter videoer om forskellige emner. Lav en pod (kanal) med videoer om ét emne, du kan også lave den sammen med en kollega. Hvad med en Monty Pyhton-kanal eller en for børn? Brug en widget til at vise din pod på din blog.
Husk du altid kan få hjælp hos en kollega, hvis teknikken driller!

Eksperter:
Lars Thomsen, Aabenraa, lt@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8057
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com Tlf.: 7376 8058
Linda Hedegaard, Haderslev, hadlihe@gmail.com Tlf.: 7434 7760
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, hadladt@gmail.com Tlf.: 7434 7762

tirsdag den 25. marts 2008

Ting 19: Udforsk siden YouTube

YouTube

Det er in at optage film på sin mobiltelefon og kamera. Altid ved hånden og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.

I løbet af få år er YouTube blevet det mest populære forum, hvis man ønsker at se og dele videoklip på internettet. Der bliver her dagligt kigget på omkring millioner af videoklip, og der publiceres hver dag mange tusinder nye videoer.

YouTube er et stærkt eksempel på den udvikling af nettet, der kaldes web 2.0. Her er brugerne selv med til at skabe indholdet, hvilket websiden har høstet stor ros for. Men det har også en bagside. YouTube har således haft flere problemer med copyright-konflikter, fordi der ud over brugernes egne producerede videoklip også lægges populære musik- og filmklip ud på internetsiden.

Hvad er YouTube
http://www.youtube.com/ er engelsk og meget populær og bruges verden over.

  • Her kan du gratis afspille videos
  • Du kan lægge dine egne videos ind.

Da det er så fyldig og brugt en hjemmeside lægges alle mulige genrer ind - f.eks. hjemmeproducerede hobbyfilm, reklamer, sjove små private filmsekvenser og alt hvad ellers kan tænkes!

Hjemmesiden er også talerør for fanatikere og bruges til præsentation af politiske taler. Skulle du støde på noget anstødeligt, så er det muligt at rapportere det videre til YouTube, der så tager stilling og evt. sletter en film.

  • Vil du vide mere om YouTube - læs her på Wikipedia.
  • Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem.

YouTube har valgt de tre bedste videoklip ud fra 2007

  • En af de mest populære, 'Obama Girl video', viser en ung, smuk piges kærlighedserklæring til den demokratiske præsidentkandidat, senator Barack Obama. Pigens sang er blevet vist mere end fire millioner gange på YouTube
  • Chris Crocker har lavet en video, hvor han bryder grædende sammen, mens han giver medierne og paparazzier skylden for Britney Spears' mange skandaler.
  • "Battle at Kruger" er en fuldstændig ægte og uiscenesat begivenhed fra den afrikanske savanne, hvor løver, vandbøfler og krokodiller kæmper en episk kamp for overlevelse.Scenen tager udgangspunkt i Kruger National Park i Sydafrika, hvor amatørfotografen Jason Schlosberg var så heldig at filme dramaet.Klippet er blevet vist mere end 22 millioner gange på YouTube , og til foråret kommer Schlosberg med en dokumentar baseret på hændelsen.

Det skal du gøre:




Prøv at søge nogle videoer frem på YouTube og afspil dem. Brug evt. Aabenraa samt Haderslev som søgeord. Måske møder du din nabo .-)




Har du fået blog på tanden?
1) Læg en video fra YouTube på din blog - eller
2) Læg selv en video op på YouTube. Læg den også på din blog eller lav et link til den på bloggen.
Klip kan uploades i .WMV, .AVI, .MOV, og .MPG format, hvilket dækker næsten alle videokameraer, digitale fotoapparater og mobiltelefoner.
Også når det gælder videoer, er der nogle regler, der skal følges. Se YouTubes Copyright Tips.

Der er også muligt at sende tekst, billeder og videoklip direkte fra din mobil til din blog - hvis din mobil kan sende emails. Du kan tildele din blog en email-adresse, og den adresse emailer du så bare til fra din mobil. Læs mere her om at sende direkte fra din mobil til din blog.

Eksperter:
Steen H. Boisen, shbo@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8080
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Linda Hedegaard, Haderslev, hadlihe@gmail.com, Tlf: 7434 7760
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, hadladt@gmail.com, 7434 7762

onsdag den 19. marts 2008

Ting 18: Find steder, hvor du kan finde podcasts og download en podcast.

Hvad er podcasts ?
En podcast er en netbaseret lyd- eller videoudsendelse, man kan abonnere på. Nye udsendelser downloades på baggrund af abonnementet automatisk til computeren og kan herfra eventuelt flyttes til en mobil afspiller.

Navnet podcasting er sammensat af navnet på Apples musik- og video-afspiller iPod og det engelske ord broadcasting, som betyder at udsende.
Podcasting handler således i bund og grund om, at vi som forbrugere tilmelder os en RSS tjeneste og på den måde får hentet audio/video informationer til vores egen computer." (Kilde: Jan Brauer, EMU, Gymfag).

Podcast blev for nogle år siden valgt til årets ord af The New Oxford American Dictionary i skarp konkurrence med ord som bird flu, Lifehack og sudoku. Podcast er lyd – lyd afspillet på computer eller på en mp3-afspiller eller lignende f.eks. en iPod.

Ipod og mp3-afspilleren er blevet meget populære til afspilning af musik. Flere og flere steder på internettet tilbyder dowload af radio, tv, musik via podcasting.

Podcast-mediets stærke sider er:

  • On demand - vi kan hente udsendelser efter behov.

  • Tilgængeligt - vi kan downloade og 'eje' udsendelserne.

  • Syndikering - vi kan abonnere og automatisk få opdateringer via RSS.

  • Bærbart - vi kan gøre os fri af computere og se/høre, når og hvor vi vil.

  • Synkronisering - vores bærbare afspillere kan fyldes op i takt med podcatchere (fx via iTunes).
(citat taget fra Karin Høghs blog)

Hvad handler podcasts om ?
Podcasts kan handle om alt muligt forskelligt, og de bliver lavet af mange forskellige mennesker, både private og professionelle. F.eks. kan man finde mange af Danmarks Radios udsendelser som podcasts. Der er også en del danske biblioteker, der er begyndt at lave dem. En podcast er en lydfil, der kan indeholde alt fra musik, interviews, anmeldelser til vejrmeldinger. Podcasting skaber således en ny mulighed for at nå ud til brugerne på en spændende og mere effektiv måde.

Hvordan lytter og abonnerer man på en podcast ?
Lydfilen lægges ud til download på internettet i det populære Mp3 format og du bestemmer selv, i modsætning til radio, hvornår og hvordan du ønsker at høre udsendelsen. Podcasts kan afspilles på din computer eller Mp3 afspiller.

Det interessante ved podcasts er imidlertid, at man gratis kan abonnere på dem, på en sådan måde, at de helt automatisk hentes ned fra Internettet, når et nyt podcast udsendes.

I princippet kan alle nyhedslæsere bruges til podcasts. Men nogle programmer kan automatisk downloade den mediefil, podcasten linker til. Brugere af iTunes kan abonnere på podcasts og automatisk overføre nye episoder til deres iPod.

I mange tilfælde er det også muligt at downloade de enkelte filer fra dit abonnement til din MP3/iPod afspiller.

Videopodcasts
Vær her især opmærksom på at video-podcast laves i mange forskellige videoformater, og at visse af disse ikke nødvendigvis vil kunne afspilles på din computer. Normalt kan de fleste video-podcast afspilles på en iPod, men dette gælder heller ikke nødvendigvis for alle podcast. (For de øvede: Hvis du ikke kan få et video-podcast til at spille, så undersøg hvad den pågældende video-fils navn ender med og kontroller, at din computer/afspiller kender det pågældende format.)

Google reader
Man vil oftest benytte sig af et program (det mest populære er Itunes), der holder styr på de forskellige podcasts, når de bliver downloadet.Hvis du bare skal høre udsendelserne online, kan du sagtens bruge GoogleReader. Med google reader, hvor du i forvejen er oprettet som bruger her i 23 ting-forløbet, kan du abonnere på podcast. Du modtager information med et link. Du kan derefter vælge at downloade eller fravælge download.For at lytte til podcasts kræves enten en computer (med et lydkort og enten højtalere eller hovedtelefoner) eller en mp3-afspiller.


Prøv selv ( den nemme måde )
(Citrix-brugere skal forlade Citrix).
Højreklik på linket til Danmarks Radio og vælg "Åbn i nyt vindue".
1. Klik på "Harddisken" i højre spalte.
2. På "Harddiskens" hjemmeside - i højre spalte - højreklikker du på een af de fem udsendelser. 3. Vælg "Gem destination som" og gem den (f.eks.) på dit skrivebord.
4. Når programmet er downloadet til dit skrivebord (kan tage lidt tid ...), kan du høre udsendelsen vha. Media Player (dobbeltklik på den downloadede fil).

Vil du prøve mere ( tager længere tid )
Snup podcasten i iTunes (kræver installation - prøv det evt. på egen computer)Programmet iTunes er med udbredelsen af Ipods blevet én af markedets mest anvendte medieafspillere. I Itunes kan man abonnere på, automatisk downloade og afspille podcasts.

Eksempler på podcasts
Danmarks Radio har en fremragende hjemmeside med mange muligheder herunder flere rigtig gode podcasts.
Radioudsendelser - her kan du finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld” – hvor du bl.a. finder gamle radioudsendelser som ”Radio Rita”, Poul Henningen, "Derudaf - historien om Gasolin" og ”Gunnar NU NU NU”.
Tv-udsendelser - kan du finde Skum TV, Hvad er det værd, Jersild og Spin med mere som podcasts.
Randers Biblioteks podcasts - eksempel på, hvordan biblioteker på kreativ måde kan følge med i tidens strømninger.

Andre gode links om podcasts
Dr.dk – hvad er podcasts
TV2 – podcasts
Podblog.dk – Karin Høgh blogger om podcasts
Internationale podcasts
Podhead.dk - én af de beste danske resourcer til podcasts
Toppod.dk - danske podcasts
DMI - Lyt til vejrudsigten på din ipod
Computerworld - podcasts
Læs om podcasts på Wikipedia (engelsk)



Eksperter:
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Steen H. Boisen, shbo@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8080

mandag den 10. marts 2008

Ting 17: Lav et udkast og invitér en eller flere kolleger til at skrive i den.


Obs: Husk at arbejde med ting 16 først :-)





I denne ting skal du skrive et dokument i Google Docs, som du så invititerer en eller flere kolleger til at skrive i.

Du kan genbruge dokumentet fra ting 16 om drømmeferien, eller lavet et nyt Google Docs dokument om noget helt andet – planlægning af den næste spontanfest på biblioteket, indbydelse til fernisering af jeres ny-opryddede kontor, eller måske hyldestsangen til den næste jubilar afsunget under morgenkaffen.


Når du har åbnet dokumentet inviterer du andre ved at klikke på knappen i dokumentet.
Her skal du så indtaste mailadresserne på dem du vil dele dokumentet med.
Du finder deres adresser på deltagerlisten på http://23tingsyd-deltagere.blogspot.com/

Husk at skrive på din blog og lad os andre høre om evt. aha-oplevelser eller andet interessant.

Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055

søndag den 9. marts 2008

Ting 16: Udforsk Google Docs














Her kan du samarbejde og skrive på dokumenter og regneark med alle i hele verden :-)

Efterhånden er det nemt at dele dokumenter med hinanden på ens arbejdsplads, eller indenfor samme kommune.

Men måske kender du situationer, hvor du samarbejder med kolleger fra andre kommuner, eller har lokale ikke-kommunale samarbejdspartnere. Ellers kommer du sikkert snart til det .-)

Du laver måske som led i samarbejdet et dokument med et udkast til et eller andet, f.eks. en vejledning, en projektbeskrivelse eller dagsorden. Dokumentet sender du via e-mail til en række samarbejdspartnere, der kan læse det igennem og komme med kommentarer og maile det tilbage til dig, hvorefter du arbejder videre på dokumentet, mailer det tilbage til samarbejdspartnerne til kommentering o.s.v. – og sådan kan man blive ved længe.

På nettet findes forskellige muligheder for at skrive og lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyest.

I denne uge skal du arbejde med Google docs and spreadsheet. Det er et kollaborativt værktøj, og det betyder at du kan oprette dokumenter og dele det med andre.

Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i uge 1, da du lavede din blog. Som navnet siger er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.

Sådan finder du Google docs

Log ind på din google-konto og slå op på din iGoogle side. Klik på ”Min konto” øverst til højre på skærmbilledet. Til højre vises nu en liste over ”Mine tjenester”.
Har du tidligere brugt Google docs står tjenesten ”Dokumenter” anført, og du kan bare klikke på ”Dokumenter” – så får du et vindue med Google Docs.
Står den ikke på listen over ”Mine tjenester” skal du klikke på nederst til højre i skærmbilledet. Så bliver Google Docs vist – og du kan klikke på den.


Er Google Docs kun en slags Word på nettet?

Nej – Google Docs indeholder både tekstbehandling, regneark og præsentation ( svarende til Powerpoint ).



Hvad så nu?

Nu skal du finde Google Docs i din Google konto, og prøve at skrive, gemme og printe et lille dokument – skriv et par ord om hvordan din drømmeferie skal foregå.

Husk at skrive på din blog og lad os andre høre om evt. aha-oplevelser eller andet interessant.

Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055

torsdag den 28. februar 2008

Ting 15: Wiki'er

Hvad er en Wiki?

En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere direkte i sin webbrowser, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes! Det er smart.

Nemt at skrive og rette eller tilføje

Man starter en wiki med en enkelt webside, og kan herfra nemt oprette nye sider efterhånden som man får brug for dem. Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.

Kontrol med indholdet?

Hvordan holder man kontrol med, at fx ændringer i interne vejledninger er korrekte?Ingen problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for! Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget!

Oplagt for biblioteker

For bibliotekerne er det oplagt at bruge wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…

Læs mere om Wiki'er

Læs evt. først lidt om wiki-begrebet i den danske og den engelske wikipediaHOV! – ja, det var allerede den første wiki :)
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki

Skriv selv i vores fælles Wiki, der handler om ture i Sønderjylland

Du kender garanteret en spændende køretur, gåtur, løbetur, hundeluftningstur fra dér, hvor du boer eller et andet sted i Sønderjylland.
I vores fælles Wiki skal du lave en side, hvor du fortæller om turen - gerne med både tekst og billeder.
Det er meget nemt!

Sådan gør du:

Sådan kommer du ind på Wiki'en:
Du har fået en invitation i din Gmail postkasse eller i din Hotmail postkasse til at være medforfatter på vores Wiki om ture i Sønderjylland. Klik på linket i mailen. På den side der så vises skal du vælge dig et password til dit wiki-login. For din egen skyld er det nemmest, at du vælger at bruge samme password, som du bruger i de andre 23ting-ting.

Sådan laver du din side om dit turforslag:
Klik på "Create a new page":















I boksen "Name your new page" skriver du hvor i Sønderjylland turen foregår, f.eks. "Hugormetur i Frøslev Plantage". I skrivevinduet kan du nu indtaste tekst og indsætte billeder eller kort om turen. Afslut med at klikke på "Save" nederst til venstre. Du ser nu, hvordan din side tager sig ud i Wiki'en.
Ønsker du at ændre noget, skal du klikke på "Edit page"

Sådan finder du dine kollegers turforslag:
Klik på "Home"-knappen øverst til venstre. Rul ned i bunden af siden og klik på "Show all pages". Herved ser du links til alle de sider, Wiki'en består af.














OBS!
Grundidéen i en Wiki er jo, at andre løbende forbedrer og udbygger Wiki'ens sider. Du er derfor meget velkommen til at forbedre dine kollegers sider.
NB!
Vores Wiki har adressen: http://23tingsyd.pbwiki.com/


Eksperter:

Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, http://hadladt@gmail.com/ Tlf.: 7434 7762
Steen H. Boisen, shbo@aabenraa.dk Tlf.: 7376 8080

mandag den 25. februar 2008

Ting 14

Facebook


Det andet store sociale netværk på internettet disse dage, er Facebook. Facebook startede oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard uni. På siden kunne de studerende gå ind og skrive til hinanden og lave sociale netværk hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater, eller bekendte.

Facebook havde per 1. Januar 2008 mere end 59 millioner aktive brugere, og der er mere end 55.000 netværk ifølge sitets eget presserum.

Forskellene imellem facebook og myspace er ikke så store. Facebook slår sig op på at brugerne har mere indflydelse på hvordan siden skal se ud, og de har gjort billed deling nemt. Folk kan selv lave små programmer til facebook, hvor Myspace mere er på musik og bands.

Opgave1:

opret en Facebook Profil

klik ind på www.facebook.com

tryk på knappen Sign Up

Følg vejledningen, som kommer på skærmen (anbefaler man bruger sin google-mail)
Tryk på knappen Go to gmail now, og åben den email du har fået fra facebook. I den email skal man trykke på linket for at aktivere sin profil.

Der kommer en lille guide når du logger ind første gang. Ved step 1 og 2 skal man bare trykke 'Skip', og ved nr.3 tastes de informationer der er gældende.


Opgave2:

Inviter en ven

I venstre side er der et søgefelt. Her kan man skrive navnet ind på den person, som man vil finde. (Kan være hvem som helst, bare de har en facebook profil)

Når man har søgt på en person, kommer der en liste frem med personer med det navn man har søgt på. Der er nu mulighed for at, prikke til personen, skrive en besked, se vedkommendes venner og til sidst tilføje personen, som sin ven.

Personen man har tilføjet som ven, skal nu svare og godkende tilføjelsen ligesom på myspace.

Opgave3:

Bliv medlem af en gruppe

Facebook er et af de steder med flest sociale netværk, lige fra IT til madlavning. Der er muligt at blive medlem af alle offentlige grupper på facebook, og de lukkede kan man blive accepteret eller inviteret til.

For at finde en gruppe skal man trykke på 'groups' under søgefeltet vi brugte før.

Her inde er det muligt at søge efter alle grupper på facebook,. Søg efter '23ting'

Gruppen 23Ting kommer nu frem, og det er muligt at trykke join.
Nu kan du skrive beskeder til hele gruppen, finder folk med samme interesse og se hvilke andre grupper folk er medlem af.

Opgave4:
Lav et profil billed

tryk på 'Profil' i top menuen.
Under din egen profil vil du se et stort spørgsmålstegn, under her vælges 'Upload a profile picture' .
tryk på browse for at finde et billed fra computeren, set et flyeben og tryk upload picture.
Du har nu et profil billed, det er billedet alle kan se selvom de ikke er venner med en.

Ekstra Opgave:
Lav et photoalbum
Tryk på Photos i menuen i venstreside.
Der er nu mulighed for at oprette et fotoalbum. Bemærk at det er muligt at vælge, om billederne skal være synlige for alle eller kun dine venner.
Når albummet er oprettet, kommer man automatisk ind på siden, hvor man kan ligge siden billeder op (kræver at man har og godkender java).

Eksperter:

Helle Regitze Boesen
Brian Borst Hansen

lørdag den 16. februar 2008

Ting 13: Deezer

Ting nr. 13: Deezer




Ting nummer 13 er en lille nem udgave af en netbaseret radio, Deezer. Den har ikke de sociale lag som LastFM, men til gengæld er der mulighed for at lave playlister, altså lister med musik, du selv sammensætter indholdet af klar til afspilning, når du har lyst.

Hvordan gør man?

Opret dig på Deezer og find musik du godt kan li’. Opret dine egne playlister.

PS: Husk at bruge din blog!

Når du har været igennem ting nr. 11, 12 og 13, så husk at skrive lidt i din blog. Om hvordan det gik, eller f.eks. om, hvilken af de to tjenester Last.fm eller Blogmusik.net du bedst kunne li’.


Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057
Jesper Kristensen Lund aabjkl@gmail.com
- *Brian - Lars T - Jesper

Ting 12: Last FM

12 Last.fm

Denne uges tema er musik, og når ugen er gået, har du startet din egen radiostation. Så er der en lille Plummer i dig, så vil du blive overrasket over, hvor enkelt og omkostningsfrit, du kan oprette en radiokanal på nettet.

-------------------


Last.fm er en mulighed for at lave personlige radiokanaler. Last.fm tilbyder et omfattende socialt lag med groups, tagging og mange af de ting du allerede kender fra for eksempel LibraryThing. Eller sagt på en anden måde, Last.fm er ren web 2.0.

Det, der er rigtigt spændende ved Last.fm, er at gå på opdagelse i, hvad andre, der kan lide mine favoritter, også kan lide. Det er let at starte en andens radiostation med vedkommendes anbefalinger. Og andre kan lytte til din.

Lege ressourcer
Albertslund Biblioteks blog om Last.fm
Interview med nogle af folkene bag Last.fm (fundet på Albertslund Biblioteks blog).
Last.fm på Wikipedia

Fri leg
Opret en radiokanal i Last.fm med musik du kan lide og lav et link til den på din blog.
Oprettelse sker her.
I forbindelse med at du opretter profilen bliver du tilbudt at downloade The Last.fm- software. Gør det!
Når du har oprettet din profilside og downloaded software har du en profilside, der ligner denne:


og du har en ”player” der ligner denne:


Når disse to ting er på plads, kan du lave dine radiokanaler.

Lav den første kanal og læg et link til den i din blog.
Under fanebladet music kan du søge på alt fra kunstner til tag. Brug tag og find den slags musik du kan lide, f.eks. jazz. Du får nu en lang række tags, hvoraf du vælger den mest passende. Klik på embed/add this og sæt koden over i din blog.

Har du mod på mere så kig evt. på dette:
Find et par andre radiostationer, der spiller musik med en kunstner du kan li’

Kig lidt omkring i ”Charts” og se, hvad der er populært hos lytterne.

En ny feature i LastFM er under knappen Events, hvor aktuelle koncerter annonceres. Se om der er danske koncerter for eksempel i Randers, Herning eller København. Har du en personlig Google side, kan du downloade en Google-gadget, der sætter LastFM ind på din Google side.

Endnu en funktion du kan teste, hvis du har lyst, er "scrobbling".
Er du typen der normalt bruger din computer som musikanlæg, kan du med fordel slå denne funktion til, så registrerer du i LastFM, alt hvad du lytter til. På den måde udbygges din profil hurtigere og mere præcist, end hvis du alene bidrager til opbygning af din profil gennem lytning til radiokanaler.

Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057
Jesper Kristensen Lund aabjkl@gmail.com

Ting 11: Netmusik

Ting nr. 11: Netmusik på din Mp3-afspiller

Hver deltager i 23 tingsyd har fået 1 stk. MP3-afspiller udleveret.
Den skal du bruge om, når du prøver Ting nr. 11: Netmusik på MP3-afspiller.

Om Bibliotekernes Netmusik
Bibliotekernes Netmusik kan du downloade musik til din PC – og til MP3-afspilleren.
Se en kort vejledning på Vejle Bibliotekernes hjemmeside - og læs evt. mere i hjælpemenuen på netmusikken.

Om MP3-afspilleren
Du tænder MP3-afspilleren på knappen i venstre side - skub den ned, og afspilleren tænder. Du slukker afspilleren på samme måde.

Når man vil kopiere musik over på afspilleren fra PC’en bruger man det medfølgende USB-kabel.
Efter tilslutning med USB-kablet kommer der i ’Denne computer’ et nyt ikon, der ser sådan ud:




MP3-afspilleren vil ved tilslutning foreslå dig at finde musikken på din PC. Du kan evt. blot trykke Annuller til denne funktion.

Mp3-afspilleren fungerer ligesom en ekstra hukommelse i PC’en. Du kan trække MP3-filer over i den, ligesom i PC’en, eller du kan vælge ”Gem som” og få MP3-afspilleren frem i den sædvanlige oversigt over mapper.

Prøv at åbne afspilleren i ”Denne computer” (dobbelt klik) - og du ser nu afspillerens harddisk. Dobbeltklik på den. Nu kommer der en masse mapper frem. Her vælger du så den mappe, som du synes passer til det, du vil kopiere ind. Lav evt. dine egne mapper, ligesom på PC’en.

Når du har flyttet musik over i en mappe på MP3-afspilleren, så lytter du til den med de medfølgende hovedtelefoner.




Midt på afspilleren er der et lille joystick, der kan skubbes i alle retninger. Her styres menuen på skærmen. Vælg en funktion ved at trykke på joysticket.

Til højre på afspillerens forside er der to funktioner. Øverst afspil og pause – nederst en returknap, der bruges, når du vil baglæns i menuen på skærmen.


Netmusik på MP3-afspilleren
Netmusikken er i et fil-format, der hedder WMA. Filerne er kopibeskyttede, og de skal derfor have en behandling (synkronisering) for at komme over på MP3-afspilleren.

Du gør sådan:
Tænd for din Windows Media Player (version 11), mens MP3-afspilleren er tilsluttet din PC. OBS: Hvis du ikke allerede har version 11 på din pc, så download den fra Microsofts hjemmeside (anvender din PC Windows XP, så brug dette link).
Når Windows Media Player 11 er startet, klikker du på fanen Synkroniser. Windows Media Player viser nu afspilleren – og derunder et felt, hvor man kan trække filer over i og få dem synkroniseret til afspilleren. Samtidig med synkroniseringen, bliver musikfilerne så lagt ind på afspilleren.


Obs: Når du har hentet musikken ned fra netmusik er det vigtigt at du vælger at pakke zipfilen ud - du kan så trække de udpakkede filer over i mediaplayer'en.


















Eksperter:
Helle Regitze Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Brian Borst Hansen borsthansen@gmail.com Tlf.: 7434 7781
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057
Jesper Kristensen Lund aabjkl@gmail.com

fredag den 1. februar 2008

Ting 10: Library Thing

Ting nr. 10: Lav din egen elektroniske bogreol

Det kan være svært at få plads til alle bøgerne derhjemme på bogreolen.
For en biblioteksmedarbejder med ordenssans skulle den ikke gerne se således ud:




Med en elektronisk bogreol på LibraryThing behøver du ikke bekymre dig om pladsproblemer, for her kan du have alle dine bøger samlet.

Når du opretter en konto på LibraryThing, får du dit eget online katalog, hvor du kan tilføje bøger – det kan f.eks. se sådan her ud:



Udover at tilføje bøger danner LibraryThing grundlag for et socialt netværk, hvor du kan se, hvem der har læst de samme bøger som dig.

Din opgave er nu at oprette en konto på LibraryThing, og tilføje min. 5 bøger. Er der nogen, der har læst de samme bøger som dig? Måske du kan finde lidt inspiration i deres LibraryThing?

Har du brug for at vide lidt mere, før du kaster dig ud i det? Så kan du få en lille rundtur her.

Det praktiske



Gå ind på LibraryThing.com og opret dig som bruger, det gør du helt enkelt ved at vælge et ”brugernavn” og en ”adgangskode”, og så er du klar til at gå i gang.

Klik på : dk.librarything.com. så du får den danske tekst.
For at tilføje bøger vælger du "Tilføj bøger".



Bare skriv nogle ord fra titlen, et forfatternavn eller et ISBN.
Du behøver ikke selv skrive alting ind. LibraryThing får de rigtige oplysninger fra Amazon og fra mere end 82 biblioteker over hele verden, inklusive det amerikanske Library of Congress.
Bare klik på bogen, så er den tilføjet dit katalog.



I skrivende stund er det endnu ikke muligt at tilføje danske bøger ved at indtaste ISBN nummer, det kan du til gengæld, når det gælder engelske/amerikanske bøger. Skal du tilføje danske bøger skal du søge på forfatter og titel. For at få titler fra det Kongelige bibliotek skal du først klikke på "vælg fra 82 andre kilder fra hele verden" og dernæst det "Kongelige Bibliotek".



Hvis du ikke kan søge en bog frem, kan du tilføje den manuelt ved at klikke på: "tilføj bogen manuelt".



Opråb til Aabenraa-folkene: I kan ikke logge på Library Thing i Citrix, da der er problemer med cookies. Gør det ude på pc'ens skrivebord.


Under Grupper har jeg oprettet en 23 ting Aabenraa Haderslev.


Se under: Grupper ordnet efter sprog: Danish. Her finder I andre danske bibliotekers 23 ting

Her kan du gå ind og give din egen vurdering af nytteværden af Library Thing.

Skriv og jeg vil kommentere på det.

God fornøjelse!




Eksperter:

Helle Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055
Jesper Kristensen Lund, Aabenraa, aabjkl@gmail.com
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, hadladt@gmail.com





Indsendt af Helle Regitze Boesen

fredag den 18. januar 2008

Ting 9. Sjov med Flickr

Man opdager mange flere muligheder i Flickr, når man først er kommet godt i gang. Gå på opdagelse og kig på alle de forskellige måder, andre bruger Flickr på. Bl.a. biblioteker.

Flere lege ressourcer:

Lav en billed-collage: http://bighugelabs.com/flickr/hockney.php

Find farver med Flickr Color Pickr: http://krazydad.com/colrpickr/

Stav med sjove bogstaver: http://metaatem.net/words/

Rejseplanlægning – søg på steder: http://travel.yahoo.com/trip

Flere Flickr services og programmer: http://www.flickr.com/services/

Besøg "23"

23 er et dansk billeddelingssite, som har mange af de samme muligheder som Flickr, så har du lyst til at udforske mere, så se: http://www.23hq.com/ Find f.eks. billeder, der er tagget "bibliotek" eller se, om du kan finde en gruppe, som drejer sig om Haderslev eller Aabenraa eller et andet emne.

God fornøjelse

Eksperter:
Steen Boisen aabshbo@gmail.com Tlf.: 7376 8080
Karin Sandal Pedersen karin.sandal.pedersen@gmail.com Tlf.: 7434 7727
Linda Hedegaard hadlihe@gmail.com Tlf.: 7434 7760
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057

Ting 8. I gang med Flickr

I denne uge handler 23 ting om Flickr, der er et foto-delings-website, hvor du kan uploade dine digitale fotografier til nettet. Herefter kan du holde dem hemmeligt eller dele dem med f.eks. venner, familie eller kolleger.Billederne kan kommenteres, du kan ordne dem i albums og du kan bruge dem i din blog. Der er rigtig mange muligheder i Flickr, og det kunne blive en af dine favorit-legepladser i 23 ting...

Hvis du vil se et eksempel på, hvordan Flickr fungerer, kan du prøve at besøge Lone U’s album her: http://www.flickr.com/photos/8527585@N03/

Opret en gratis konto hos Flickr
Gå ind på http://www.flickr.com og klik på ”Sign in” i øverste højre hjørne. (Flickr er en del af Yahoo, så hvis du allerede har et Yahoo!ID, bruger du det.) Ellers skal du første gang klikke på ”Sign up” og udfylde en formular med oplysninger om dig selv og oprette en konto for at få et Yahoo!ID. (Genbrug evt. samme brugernavn og password som til din blog m.v., så du bedre kan huske det!). Når du har gennemført indmeldelses-proceduren, får du en velkomsthilsen, hvor du kan læse mere om Flickr.

Upload dine billeder
Du har fået en gratis Flickr-konto, hvor der er begrænset lagerplads. Du skal derfor være opmærksom på, at fotos fylder meget, og du kan få brug for at gøre billederne mindre, hvis de fylder over 5 MB pr. stk. Desuden må du højst uploade 100 MB hver måned.Inden du går i gang er det lettest, hvis du i forvejen har et par digitale fotos liggende på din computer, men man kan også uploade via e-mail eller mobiltelefon. På forsiden af www.flickr.com klikker du på ”Upload photos”, på ”gennemse” og vælger et eller flere fotos på din computer.

Vælg evt. nogle ”Tags” (nøgleord/emneord), der passer til dine fotos.

Du kan vælge, om de billeder, du uploader, skal kunne ses af alle ”public” (standard) eller kun af udvalgte brugere, ”Private”.

Når billederne er uploadet, har du stadig mulighed for at redigere titler, tags og adgang til dem. Der er plads til en god beskrivelse, og det gør også billederne sjovere at se på.

Del billederne med andre
Fik du vist kollegerne fotos fra din seneste ferie? Man kan udveksle fotos i såkaldte ”groups” (grupper). Vi har på forhånd oprettet en sådan fælles side for personalet på Haderslev og Aabenraa Bibliotekerne på adressen: http://www.flickr.com/groups/23tingsyd. Hvis du vil være med denne gruppe, så skriv til Lars T. på lt@aabenraa.dk. Så sender jeg en mail til dig med et link, som du skal klikke på.

Send et foto fra din Flickr-konto til personale-gruppen: Klik ind på et af dine billeder på din Flickr-konto, og du kan se en værktøjslinie over billedet. Klik på ”Send to group” og vælg ”23tingsyd”.

Prøv at skrive nogle kommentarer til de andre fotos, der ligger der.

Brug billederne til din blog
Klik igen ind på et af dine billeder på din Flickr-konto, og klik på ”Blog this” i værktøjslinien oven over for at indsætte billedet. Første gang, du bruger funktionen, skal du skrive oplysninger om din blog ind, bl.a. linket. Skriv også brugernavn og adgangskode.

Når du har fået lagt en lille samling af fotos ind på Flickr, kan du lave en lille reklame for den til din blog, en ”badge”. Følg vejledningen her: http://www.flickr.com/badge.gne. Til sidst kopierer du koden ind på din blog under ”Sideelementer”.

God fornøjelse

Eksperter:
Steen Boisen aabshbo@gmail.com Tlf.: 7376 8080
Karin Sandal Pedersen karin.sandal.pedersen@gmail.com Tlf.: 7434 7727
Linda Hedegaard hadlihe@gmail.com Tlf.: 7434 7760
Lars Thomsen aabaablt@gmail.com Tlf.: 7376 8057

søndag den 13. januar 2008

Ting 7. Google Talk




Instant Messaging (forkortet IM) er programmer, der lader dig chatte online med andre, og I mange tilfælde også tale med andre via computeren. I har måske nu prøvet Windows Live Messenger, men det er langt fra den eneste messenger-tjeneste du kan bruge. Live Messenger har den begrænsning, at du kun kan chatte med andre der også bruger Live Messenger eller Yahoo! Messenger.
Af andre IM-programmer kan nævnes ICQ, Gizmo og Jabber.
Af de mange andre muligheder, der findes, præsenterer vi her kort Google Talk. Da du jo på dette tidspunkt har oprettet en Blogger blog, har du nemlig allerede en Google Account, og det er faktisk alt, du skal bruge, for at komme i gang med Google Talk. Du kan bruge Google Talk direkte via nettet - det giver dog kun mulighed for chat. Hvis du også vil tale, kræves det, at du henter Google Talk-programmet (klik for at hente det).

Vi anbefaler at downloade Google Talk programmet, da vi har erfaring med, at det kører mest stabilt. Det skal desværre nok installeres hver gang, du vil bruge det i Citrix (men det er hurtigt gjort).

Hvordan du kommer igang:

Alle, der vil lege med Google Talk, skal først AKTIVERE det inde på deres Google konto. Herinde bruger I blot jeres login og password.
TIP: Hvis der allerede er nogen, der har brugt Google Talk på maskinen, er de sandsynligvis stadig logget på - du kan højreklikke på taleboble-ikonet nede i hjørnet og vælge "Sign out" for selv at komme til..
Tilføj kontakter:Gå ned til feltet hvor der står "Search, add, or invite", skriv kollegaens e-mailadresse og tryk derpå på taleboblen. Du er nu parat til chatte.
TIP: Når I skal finde hinanden og tilføje hinanden på kontaktlisten, skal I BEGGE TO have aktiveret jeres Google konto's Talk-funktion inden der sker noget.
Du kan også invitere en kollega til at chatte. Klik på Tilføj og skriv kollegaens e-mail-adresse. Har hun ikke installeret GoogleTalk kan du skrive en lille besked til hende. Ellers klikker du bare på next og hun er inviteret.
Din kollega finder nu invitationen i sin Gmail - under kontaktpersoner i venstre spalte er der et lille vindue, hvor der står: xxx har inviteret dig til at chatte. Svar ved at klikke på ja eller nej.
Eksperter:

Sonja Nielsen, Haderslev, disnie@gmail.com, Tlf: 7434 7700
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055
Helle Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058

fredag den 11. januar 2008

Ting 6 : Windows Live Messenger



Messenger er et af de ældste og mest brugte chatprogrammer på nettet. Og med Live Messenger er man gået et skridt videre. Du kan nu ikke alene chatte, men også have videosamtaler, dele filer og sende mobilbeskeder.Vi ved, at Messenger er en naturlig del af mange unges og for den sags skyld også ældres hverdag, så hvad er mere naturligt end at biblioteket tager denne mulighed i brug for at komme ud hvor brugerne er.Nu skal du lære Windows Live Messenger at kende. Download Messenger og start med at oprette dig som bruger, hvis du ikke allerede er oprettet, og find derefter ud af hvad delemapper er, hvordan humørikoner fungerer eller noget helt andet.Læs mere om Windows Live Messenger og læs også om hvordan du opretter et Live ID. Ellers kan du ikke logge på og bruge programmet.

Vær opmærksom på at du skal downloade Messenger og logge på udenom Citrix. På en Windows 2000 pc på det kommunale netværk fungerer det tilsyneladende ikke - så find en XP eller Vista pc og arbejde på :-)


Opgaver:

a) Opret nogle af dine kolleger som kontaktpersoner. Start en samtale med en eller flere af dem, brug nogle humørikoner og prøv også at sende en fil.


b)Prøv at oprette en delemappe med en af dine kolleger, læg nogle billeder over i den og få din kollega til at gøre det samme.


God fornøjelse!!


Eksperter:
Steen Boisen aabshbo@gmail.com Tlf.: 7376 8080
Bente Christiansen aabbsc@gmail.com Tlf.: 7376 8055
Karin Sandal Pedersen karin.sandal.pedersen@gmail.com
Tlf.: 7434 7727
Linda Hedegaard hadlihe@gmail.com Tlf.: 7434 7760

fredag den 4. januar 2008

Ting 5: Personlige forsider

7. januar 2008

Ting 5: Personlige forsider
Så er vi nået til ting nr. 5, som handler om at få en personlig Google-side (iGoogle homepage), IGoogle er et alternativ til Google Reader. Med en personlig iGoogle hjemmeside kan du have dine RSS-nyheder (se Ting 3 og Ting 4) til at ligge på selve Googles søgeside. En personlig iGoogle hjemmeside kan f.eks. se sådan ud:

Udover at have RSS-nyheder på siden kan du tilføje din outlook-mail og -kalender, din g-mail, en vejrudsigt, jokes, en liste over søgninger du har lavet på google og meget meget mere.Du går ind på Googles startside og vælger iGoogle i øverste højre hjørne. Du kan bruge dit g-mail login og adgangskode til at logge ind med.





Herefter bliver du guidet igennem oprettelsesproceduren, hvor du vælger indhold på din personlige forside. Du kan altid ændre i indholdet senere hen.


Tilføj elementer til din personlige forside.

Når først du er kommet i gang, kan du tilføje ting ved at trykke på ”tilføj indhold” i højre side. Herefter får du vist en række ting, du kan trække ind på din personlige startside, fx Gmail, Google Groups, dokumenter fra Google-dokumenter mv.

Hvis du vil have tilføjet RSS feeds, trykker du på ”tilføj indhold” og herefter ”tilføj med webadresse” som står ved siden af søgefeltet øverst på siden.

Design af din personlige forside.
Du kan ændre farver og baggrund på siden ved at vælge ”vælg tema” i højre side. Du kan også trække sidens elementer rundt og placere dem lige præcis der, hvor du vil have dem.

Hvis du har mange elementer på din personlige startside eller du bare vil have en opdeling af dem, kan du oprette flere faner til din startside. Fx kan du lave en fane med titlen ”Bibliotek” og så lægge alle nyhedsfeeds vedrørende biblioteker ind på den side.

Det kræver lidt indledende tid at sætte sin forside op med lige præcis de ting, der er relevante for en selv – men når det først kører, er det en nem måde at få overblik over alle ens netbaserede tjenester – mails, nyheder, kalender mv.

God fornøjelse !!


Eksperter:
Helle Boesen hadhrbo@gmail.com Tlf.: 7434 7780
Steen Boisen aabshbo@gmail.com Tlf.: 7376 8080
Bente Christiansen aabbsc@gmail.com Tlf.: 7376 8055
Karin Sandal Pedersen karin.sandal.pedersen@gmail.com Tlf.: 7434 7727

søndag den 16. december 2007

Ting 4: RSS - lær at abonnere på nyheder

I forbindelse med ting 3 fik du oprettet en RSS-læser. Når du har været igennem ting nr. 4, kan du ved hjælp af din RSS-læser dagligt på en hurtig måde få et overblik over nyhederne på dine favoritwebsteder.

Når du skal abonnere på nyheder via RSS-feed, skal du holde øje med bl.a. nedenstående symboler, da de betyder, at det er muligt at abonnere på RSS-feeds.



Når du ønsker at abonnere på nyheder via RSS-feeds, klikker du på sidens RSS-symbol. Hvad der sker herefter afhænger lidt af, hvilken browser du bruger. Bruger du Internet Explorer, får du sandsynligvis en side, der ligner nedenstående:



For at tilføje RSS-feedet skal du kopiere adressen(URL'en). Herefter skal du trykke på ”Add subscription” i Google Reader og indsætte adressen. Se billedet nedenunder.




Bruger du f.eks. Mozilla Firefox som browser, går det noget lettere, fordi RSS-læseren er indbygget direkte i browseren.






Du kan også abonnere på nyheder fra diverse blogs. På blog-søgemaskinen Technorati.com finder du mere end 80 millioner blogs. Prøv søgemaskinen og se om du kan finde nogle interessante blogs at abonnere på. Hvis du vil følge med i, hvad der sker på danske weblogs, er det siden Overskrift.dk, der er førende. Besøg Overskrift.dk og søg f.eks. på bibliotek eller bibliotekar eller noget helt andet og se på det du finder.


Af biblioteksfaglige weblogs, der er interessante at følge med på, er f.eks.:

E-klumme - om biblioteker og teknologi.

Biblog - om spændingsfeltet mellem nyt og gammelt i biblioteksverdenen..

Hvordan abonnerer man på Aabenraa / Haderslev bibliotekernes 23 ting?
Det er en god idé at abonnere på RSS-feeds fra 23ting-bloggen, så får du nemlig besked hver gang, der kommer nye indlæg og ting, du skal udforske. Klik på ”Atom” som du finder i bunden af siden. Hvis det ikke virker, kan du bruge "Kopier genvej" i højrekliksmenuen og sætte url'en http://23tingsyd-program.blogspot.com/ direkte ind i din nyhedslæser.

Ved at kigge efter ”Atom” kan du på samme måde abonnere på nogle af dine kollegers blogs.

Et godt råd...
Et godt råd i forhold til RSS-feeds er at starte med at abonnere på max 10 feeds, så du ikke drukner i nyheder.

Vil du hellere se og høre hvordan man gør?
Klik ind på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=0klgLsSxGsU. En lille film fortæller meget enkelt hvad der sker når man bruger rss - giv den en chance. Den varer 3½ minut.

Skriv på din blog
Husk igen at skrive et indlæg på din blog. Skriv lidt om hvilken RSS-læser du har valgt, hvilke sider du har valgt at abonnere på, hvad du synes om RSS, Technorati, Overskrift.dk eller hvad du nu har lyst til at skrive om.

Husk det du skriver på din blog, er din måde at synliggøre, hvilke spændende ting du har oplevet på din vej til at blive klogere på web 2.0. Til sidst kunne du eventuelt glæde en kollega ved at skrive en kommentar i vedkommendes blog.


Eksperter:

Brian B. Hansen, Haderslev, borsthansen@gmail.com, Tlf: 6077 1231
Sonja Nielsen, Haderslev, disnie@gmail.com, Tlf: 7434 7700
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Jesper K. Lund, Aabenraa, aabjkl@gmail.com, 7376 8041

Ting 3:RSS

Det er svært at følge med på alle de gode websider og weblogs, som findes på nettet, fordi man ikke ved, hvornår de bliver opdateret. Men det er der en løsning på.

Med en nyhedslæser (også kaldet RSS-læser) kan du spare tid, fordi du med nyhedslæseren kan abonnere på nyheder (RSS-feeds) fra dine favorit-websider og få det hele samlet ét sted. Med RSS-feeds får du nyhederne, mens de er helt friske.

Vil du læse mere om RSS så besøg f. eks. Vertikalt's side om RSS.

For at kunne modtage og læse nyheder kræver det, at du har et program, der kan abonnere på RSS-feeds. Der findes forskellige programmer til formålet, og det er en smagssag, hvad man foretrækker. Akkurat som med email kan du vælge enten at installere et program på din pc, eller vælge en webbaseret løsning. For de fleste er en webbaseret løsning det nemmeste.

Ting3 går ud på at du skal vælge en RSS-læser og oprette en konto. Du vælger selv, hvilken RSS-læser du vil bruge. Brug f. eks. Google Reader (anbefales) eller Netvibes. Fordelen ved Google Reader er, at hvis du har oprettet en blog på Blogger, har du allerede en konto. Du kan altså bruge det samme login, som når logger ind på din blog.

Hvis du vælger Google Reader

Gå ind på adressen: https://www.google.com/accounts/Login. Brug den samme Google-konto, som du bruger til din Blogger-weblog. Du har allerede en konto, fordi du har oprettet en Blogger weblog. Log ind med dit brugernavn og dit password

Find servicen 'Reader':
Når du er logget på din Google-konto, så skal du finde og klikke på servicen 'Reader'. Hvis 'Reader' ikke er synlig i serviceoversigten i din Google-konto, så skal du klikke på 'Mere' eller 'Flere services' for at få vist oversigten over mulige Google-services. Hvis 'Reader' ikke er synlig i oversigten, så klik på 'Labs' i oversigten, og find den der.

Nu er det bare at kaste sig ud i det. Hvis du har brug for en detaljeret vejledning, så har journalist Kim Elmose lavet en udførlig vejledning til Google Reader på sin hjemmeside, som du kan se her. I Ting 4 arbejder du med at abonnere på rss-feeds.


Hvis du vælger Netvibes

Gå ind på adressen http://www.netvibes.com/. I venstre side af skærmen lader du dig registrere. I højre side finder du flere oplysninger om hvad Netvibes er og hvordan du bruger det. Der er allerede tilknyttet forskellige feeds til siden - nyheder fra Jyllandsposten og oplysninger fra DMI om vejret. Klik dig en tur rundt.


Husk at skrive på din weblog, når du har gjort dig nogle erfaringer med RSS.

Eksperter:

Brian B. Hansen, Haderslev, borsthansen@gmail.com, Tlf: 6077 1231
Sonja Nielsen, Haderslev, disnie@gmail.com, Tlf: 7434 7700
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Jesper K. Lund, Aabenraa, aabjkl@gmail.com, 7376 8041

fredag den 7. december 2007

Ting 2: Lav din egen blog


Velkommen til den første uge i 23 ting. 23 ting er sjovt, lærerigt og udfordrende. Brug dine kolleger og eksperterne, når du hænger lidt fast - så kommer du hurtigt videre :-)
.
.
- Ting 1 finder du nederst på denne side


# 2 Nu skal du lave din egen webblog.

En weblog som ofte bare kaldes en blog, er en form for elektronisk dagbog. Med en blog kan du alene eller sammen med andre hurtigt og enkelt skrive indlæg om det, der optager dig. Blogs bliver brugt til forskellige formål f.eks.:

Som personlig dagbog se f.eks. Slagt en hellig ko
Som faglig forum se f.eks. Esben Fjords e-klumme eller Biblog
Af virksomheder se f.eks. Arla og DR

En webblog kan beskrives som en simpel hjemmeside. Du har bl.a. mulighed for at oprette indlæg med tekst, billeder og videoer. Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver computer med internetadgang. På din blog kan du vælge om alle må kommentere dine indlæg eller, om der skal være begrænsninger.

Den blog, du opretter her i uge 1, har en vigtig funktion. Den skal fungere som din personlige dagbog i hele forløbet med 23ting. Hver uge, når du har arbejdet med ugens opgaver, skal du skrive et indlæg om, hvad du har lavet og dine overvejelser i forbindelse med det. På den måde, kan vi følge hinandens fremskridt, og samtidig er det din dokumentation for, at du har gennemført forløbet med de 23 ting.

Den hurtigste måde at forstå konceptet blogs på er ved selv at prøve det. Du kan følge Bloggers guidede tur først for at få et nærmere indtryk af hvad det handler om eller du kan vælge bare at kaste dig ud i det. Hvis du har lyst er der mulighed for at lave et flot design på din blog. Her kommer du i gang: www.blogger.com/start

Find stedet på skærmen hvor der står "Create blog". Klik. Vælg et navn til din blog. Vælg en adresse til din blog. Skriv de mærkelige bogstaver af. Klik videre. Vælg en af de standardmodeller som tilbydes. Klik videre - så er du i gang og kan skrive dit første indlæg! Husk at sende en mail til 23tingsyd@gmail.com med adressen på din blog, så din blog kommer på listen over alle Haderslev og Aabenraa Bibliotekernes bloggere.

Eksperter:
Linda Hedegaard, Haderslev, hadlihe@gmail.com, Tlf: 7434 7760
Jesper Lund, Aabenraa, aabjkl@gmail.com, Tlf: 7376 8041
Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, hadladt@gmail.com, 7434 7762

Ting 1: Intro

#1 Det er sjovt at lære - også på biblioteket

Projektet 23 ting drejer sig ikke bare om at lære 23 nye ting, men også om nye måder at lære på.

Formålet med 23 ting er at inspirere dig til på en sjov måde at:

• udforske og lære de nye web 2.0 teknologier
• at blive i stand til at bruge disse teknologier i dit arbejde
• at opleve en ny måde at lære på alene og i fællesskab.

23 ting er et læringsforløb over 14 uger samt et antal ferieuger/opsamlingsuger. Hver uge vil du på denne blog blive præsenteret for et antal udfordringer, som du løser ved at bruge nogle af de IT værktøjer, der omgiver både dig, dine kolleger og bibliotekets brugere til hverdag.

Når de 14 uger er gået, bevæger du dig velkendt rundt i begreber som blogs, podcast, wikis og FlickR.

Som den allerførste ting, skal du bare kigge dig lidt omkring på denne blog, især kan det være en god ide at kigge på afsnittet "FAQ og praktiske oplysninger". Har du allerede nu haft nogle spørgsmål, kan du forhåbentlig finde svaret i FAQ'en. Hvis ikke, så tilføj dit spørgsmål som en kommentar til FAQ'en.

Så nu er starten gået, fat din mus og gør dig klar til at opdage 23 ting - og husk, det er ok at lege på et bibliotek.

Eksperter:

Bente Christiansen, Aabenraa, aabbsc@gmail.com, Tlf: 7376 8055
Brian B. Hansen, Haderslev, borsthansen@gmail.com, Tlf: 6077 1231
Per Christiansen, Aabenraa, aabpac@gmail.com, Tlf: 7376 8058
Lars Dürr Thomassen, Haderslev, hadladt@gmail.com, 7434 7762